O-flyer24_01

Vilde Vestsjælland – hele Vestsjællands enaftens festival for lokal musik og mad er tilbage!

For fjerde gang fejrer vi i år Vestsjællandsk musik og kultur med en kæmpe fest i Det Røde Pakhus i Skælskør.

På scenen står de bedste af de lokale musikere klar. Du skal både høre rock, blues, jazz og singer-songwriter, Vestsjællands største rytmiske kor og meget andet.

Den musikalske underholdning bindes sammen af små, sjove indslag.

Vi synger, griner og hygger, imens vi fejrer livet på Vestsjælland.

I år er der igen mulighed for at tilkøbe ægte vestsjællandsk tapas, produceret af Tjæreby Forsamlingshus, som vi spiser i arrangementets første time fra kl 18 – 18.45.

Dørene åbnes kl 17.30.

Lars Kristian Sørensen, Antonia Barasic og Jakob Holm

Lars Kristian Sørensen, Antonia Barasic og Jakob Holm ved den første Vilde Vestsjælland d. 23 marts 2019

Program 2024

18.00 – 19.00: Tapas fra Tjæreby Forsamlingshus. Jessen/Øland swing duo underholder.

19.00 – 19.30: Skælskør Rytmiske Kor

19.45 – 20.15: Lars Kristian Sørensen (singer/songwriter)

20.30 – 21.00: Bluegrass Vestsjælland (americana)

21.00 – 21.30 Pause

21.30 – 22.00 Small Flowers (rock)

22.15 – 23.00 Retro Effekt (akustisk pop/rock)

23.00 Afslutning

VV publikum

Alle udgaver af Vilde Vestsjælland har været udsolgt til sidste sæde. Her publikum i 2019 under programmets første del.

Hvad er Vilde Vestsjælland?

Vilde Vestsjælland er hele egnens enaftens – festival for den lokale musik.

Bag Vilde Vestsjælland står musikeren Lars Kristian Sørensen og Skælskør Rytmiske Kor.

Navnet spiller selvfølgelig på amerikanske Wild West. Og vi vil gerne vise, hvad vi kan herude på det Vilde Vestsjælland, hvor der er så meget andet at byde på, end krager der vender og vand til knæene.

Så vi har lavet en platform, hvor lokale musikere kan boltre sig – og hvor publikum faktisk kan få en chance for at høre dem.

Det syntes vi manglede. Nu er Vilde Vestsjælland kommet for at blive.

71-DSC06249

Benno Steen og Annamaria Anhalt fyrer den af med bandet Nærmest Udsolgt, Vilde Vestsjælland 2022

Billetter

Vilde Vestsjælland d. 23/3 2024 er udsolgt.

Prøv igen til næste år.

VV

Kontakt

Lars Kristian Sørensen
Skovvej 4
4230 Skælskør
tlf. +45 51 92 45 32
www.larsonline.dk

 

Skælskør Rytmiske Kor
www.rytmekor.dk